Den anden film anmeldelse går til Alien: Covenant.

Min Forståelse for Alien filmene:

Jeg har set alle film i Alien universet, flere gange. Jeg har lidt svært ved at sige, hvilken film jeg synes er bedst, det er dog ikke svært at sige, at Alien vs. Predator 2, er den dårligste. Det bedste aspekt i filmene er klart Wayland Corp. Da jeg synes, det er ret genialt, den måde at firmaet både er meget hovedperson og hovedskurk i filmene. Derudover, er jeg mega fan af musikken i mange film, og det gælder bestemt også hele Alien serien.

Spoiler Free Anmeldelse:

Jeg er helt vild med stemningen i filmen. Alt fra billeder af rumskibet The Covenant, over Ion stormene, til landskabene på planeten, specielt der hvor hovedpersonerne er mest, er virkelig stemningsfuldt. Det giver mig en stemning af rumudforskning og uforudsigelighed. En anden ting, som jeg synes er fedt, er musik temaet, ikke soundtracket, det er også godt, men mere at der bliver brugt nogle lækre klassiske numre, det understøtter lækkert, de handlinger, som den hovedperson der bruger dem, har.

Jeg havde ikke regnet med at filmen var så meget en 2’er, til Prometheus, som den er. Men når alt falder på plads, i filmen, så synes jeg det virker rigtig godt. For mig, gør det at grundlaget for det meste af The Covenants besætnings modgang, er begrundet og ikke bare tilfældigt.

Jeg elsker, at filmen starter med en stille scene, og slutter med en stille scene.

Der er en masse småting ved filmen, som ikke er fantastiske. Det går mig normalt ikke på, at nogle ting sker lidt urealistisk, men f.eks. et rumskib, som er beregnet til at flyve igennem en atmosfære, skal ikke kunne sprænge i luften, af at blive skudt hverken inde eller ude, af et standard projektil gevær. Det der går mig mest på i forhold til Alien universet, er hvor hurtigt at Xenomorphen vokser fra “født” ud af brystkassen på en person, til voksen Alien. Jeg vil ikke sige hvor hurtigt det går, da det ville være at spoile filmen.

Karakter:
Jeg giver filmen 7,5 ud af 10 point.
Den havde fået mere, hvis jeg ikke havde forudset slutningen. Jeg synes stadig at slutningen er god.

Comments

comments