Luck or skill?
Kan den bedste spiller tabe og i så fald, hvor tit sker det? I har sikkert flere gange prøvet at tabe eller vinde til et passende top deck. Det kunne også være deckets dårlige matchup, eller at en af spillerne flooder helt ud eller screwer konstant på sine lande. Det er dette element af spillet, der på samme tid kan tillade mindre erfarende spillere at vinde, hvilket jo er en meget appellerende side af spillet. Ellers skulle man nok spille skak i stedet?
Optimering og de magiske 4
Magic, som det strategiske spil det er, har stadig flere elementer baseret på held og statistik. Det er her vi har muligheden for at vise vores matematiske evner i sandsynligheds udregning og deck optimering.
Dette viser sig allerede på en ny spillers første dag, hvor enhver erfaren spillers kommentar ville være:” Du skal have fat i 4 kopier for at gøre decket konsistent”, hvilket jo er så sandt som det kan blive.
Dette giver så på samme tid muligheden for at spille mindre kopier, når man falder over kort, som er gode i mindre mængder. Dette kunne være: ”Linvala, the Preserver”, fordi hun giver en god effekt, når du er bag ud, men ikke gør så meget den anden vej. Ved siden af det koster hun ret meget, og gør ikke så meget når man trækker 2.
På den anden side er der kort som ”Thraben Inspector”, man altid vil spille 4 af i de fleste deck, fordi den er et 1 drop, som udskifter sig selv senere i spillet. Ved siden af det virker den også super godt med artifact og human synergi.
Limited
Men hvad nu hvis man også tilføjer tilfældigheden, af hvilket deck du spiller, og kortpuljen du har at bygge det af. Nu bestemmer man ikke længere, hvor mange kopier man har at gøre med, og skal derfor optimere ens deck efter hvad man har.
Der ligger meget erfaring i denne slags deckbygning, da det statistisk mest korrekte tit kan være svært at gennemskue, men afvejer det tilfældigheden i hvad man åbner?
Det er f.eks. ikke altid korrekt at spille en farve, selvom man har været heldig at åbne nogle gode bombs i den. Det kan muligvis trække en ind i en placering, hvor man har for lidt playables og en dårlig kurve. Det kræver dog disciplin at opdage denne fejl, før det er for sent, og giver den erfarende spiller en fordel.
Dette var decket jeg spillede til den forrige prerealease ud af den her pool:
Jeg kunne ikke se hvad det optimale deck var, da jeg åbnede puljen, da alle farverne enten så meget svage eller manglede hvad jeg mente gjorde dem attraktive. Alligevel formåede jeg at gå ubesejret med en masse fede kampe. Men byggede jeg det rigtige deck eller var jeg bare heldig?
Vær velkomne til at give jeres ideer i kommentarfeltet og sørg for at checke ind PåEventyr igen for flere spændende artikler. 🙂