Dette vil være mit første skriv om Magic i over 10 år. Så er det jo meningen det skal være godt. Det skal helst være originalt, nyskabende og mest af alt spændende. Hvis det er det du forventer… ja, så bliver du nok lidt skuffet. Det er lige under et år siden at jeg vendte tilbage til spillet efter flere års pause. Jeg solgte største delen af min samling i 2007 da jeg flyttede til Aarhus og startede på Uni. Ja, hvor blev de ti år af? I min tid i Aarhus besøgte jeg Dragon’s Lair og spillede med i et par turneringer. Ligeledes deltog jeg i et par drafts med Lasse Nørregård, Martin Dang, Anders Thidemann og et par af de andre fra dengang jeg vidste hvad der var op og ned på et magickort. Jeg var dog aldrig tilstrækkeligt motiveret for endnu engang at flippe pap og med andre forpligtigelser blev det aldrig rigtig til andet et nogle enkelte besøg
Hvorfor vendte jeg så tilbage til spillet næsten 10 år efter at have lagt det på hylden? Og ikke mindst, hvorfor er det relevant? Ifm. at en spiller kontaktede mig omkring hans motivation eller manglende på samme, kom jeg til at overveje hvad det egentligt er der motiverer mig (og tusindvis af andre unge mennesker) til at spille magic? Gert, som vi vælger at kalde denne spiller, havde lånt et deck (BG Energy) af mig til Gameday. Vi havde snakket om at decket var godt og at det var det bedste valg til en spiller der ikke havde nogen tidligere erfaring med decket. Gert endte med at gå 1-3 og var naturligvis skuffet. Han skrev senere samme aften til mig om hvordan han ikke længere følte han udviklede sig som spiller, hverken i constructed eller limited. Og hvad værre var, Modern – det format han kendte bedste og holdte mest af – så ud til i Wizards seneste artikel om bl.a. Nationals, så ud til at få dødsstødet(se her for forklaring). Jeg kunne udmærket nikke genkendende til det. Vi har alle været ramt af kortere eller længere perioder hvor vi ikke rigtig rammet flowet. Vi taber til dårlig varians, vi ender i de forkerte farver i limited (GW Revolt I’m looking at you) eller vi vælger det forkerte deck til metagamet. Det er alt sammen en del af spillet som er svært at vurdere på forhånd.
Så hvad er det der motiverer dig til at spille Magic? Lad mig starte med at sige at Will Jonathan har skrevet en række virkelig gode artikler om det mentale aspekt i magic som jeg varmt kan anbefale (find dem her). Det er ikke mange måneder siden jeg forsvarede min afsluttende opgave og blev uddannet folkeskolelærer – en opgave der handlede om netop motivation. Uden at vi skal gå ret meget i detaljer med motivation siger forskning og litteratur at vi grundlæggende kan opdele motivationen i to dele: ekstrinsisk (at lave noget for at få et udbytte) og intrinsisk (at lave noget fordi aktiviteten i sig selv er givende). Magic er grundlæggende en aktivitet folk vælger at lægge tid i fordi den i sig selv er givende, og kan i hvert fald på mit og Gerts niveau bedst beskrives som intrinsisk. For Proerne kan udbyttet (præmiepengene) spille en faktor. Ydermere kan vi snakke om en lang række grundlæggende behov, vi som mennesker har brug for. Et af dem er den sociale kontakt til andre mennesker – studier viser at ensomhed fører til et kortere liv. Et andet er vi at vi som mennesker har brug for at føle vi er gode til noget og ser en form for udvikling af det vi laver.
Kigger jeg på min vej tilbage til kortene kan jeg vinge en hel masse af disse ting af.
Socialt kontakt – Check!
Følelsen af at evne spillet – Check!
Udvikling af egne evner – Check!
Udfordre mig mentalt – Check!
Have det sjovt – Check!
Gert derimod havde svært ved at tjekke ret meget af på den konto. Så hvad gør man når man sidder der?
Identificer hvad der underholder dig ved spillet: Hvad er det der gør at du synes Magic grundlæggende er sjovt? Er det at sidde om køkkenbordet med vennerne og drikke en øl mens man spiller? Det det strategiske eller taktiske element? Er det at vinde? Uanset hvad der måtte få én i gang og uanset hvad det er som man oprindeligt faldt for i Magic gælder det nogle gange om at finde tilbage til det. Af de nævnte elementer er det kun det at vinde man ikke selv ene og alene har indflydelse på – det kan du læse lidt mere om i næste punkt.
Vær processorienteret over resultatorienteret: Lad os være ærlige – der er sgu ikke ret mange af os der bruger tid på at læse om Magic (og slet ikke jer der er nået helt hertil) der synes at det er sjovt at tabe, men at tabe er nogle gange en del af processen. Uanset om man vinder og taber det altid fornuftigt at sætte sig efter et spil og vurdere om man kunne have spillet anderledes (og ofte gør man det kun når man taber). Man har altid valgmuligheder gennem et spil. Nogle er åbenlyse, andre er betydeligt sværere. Og så er det vigtigt at huske at selvom man traf alle de rigtige beslutninger kan man stadig tabe
Separer dig selv fra dine resultater: Tab og vind med samme sind – ja, ok… Det er vi mange der heller ikke er gode til. Det er vigtigste er dog altid at huske at resultaterne ikke afspejler dit værd som menneske. Ligeledes bør vi kunne kigge tilbage på forrige punkt og huske at selvom man har spillet rigtigt kan man stadig godt have tabt. Nogle gange rammer Marvel bare en Ulamog i tur fire og så må du pakke sammen.
Søg udviklingen: Dette og de næste punkt er udelukkende interessante såfremt udvikling som spiller (eller mangel på samme) påvirker din motivation for at spille. Der er massere af muligheder for at udvikle dig som spiller. Test decks og strategier du ikke normalt ville spille og erfar formatet fra en anden vinkel. Der af massere af gode artikler til rådighed fra fantastisk dygtige spillere der også i deres fritid agerer skribenter. Ligeledes er der fantastiske streamere og youtubere der alle laver gratis materiale og giver dig muligheden for at følge deres tankegang gennem spil og deckbuilding. For at forsætte sin udvikling gælder det også om at søge den.
Bemærk udviklingen: Nogle gange er det svært at bemærke udviklingen. Det er ligesom en overvægtig der gradvist taber sig men ikke lægger mærke til det fordi han/hun ikke er på vægten og kun ser sig selv i spejlet. Alle vi andre kan se det, men ikke den det handler om. Det samme sker i magic. Gradvist bliver man bedre og nogle gange er det værd at bemærke de små og store spil man laver som man måske ikke havde lavet før. Paulo Da Vita Rosa skrev en rigtig fin artikel hvori han fortalte om første gang det gik op for ham at han var ved at være god. Han spillede en Cranial Extraction på sig selv for at fjerne fire Kodama’s Reach. Det var det kort han havde aller mindst brug for og det øgede hans chancer for at vinde. Ja, det er et desperation play – og han tabte stadig – men det var det rigtige play. Så bemærk næste gang du laver et spil der overraskede dig, og overvej om det er et spil du ville have lavet for bare få måneder tilbage?
Det var det for denne omgang. Såfremt folk synes dette indslag var værd at læse så er det meget sandsynligt jeg forsætter. Jeg har allerede en aftale med en af de lokale limited specialister Paw Borup, med en plan om at tage et kig på nogle af de basale ting i limited og naturligvis mere specifikt på AER-AER-KLD draft formatet.
Tak fordi du læste med